asparges-kartofler

Vi vil genoprette markens jord gennem regenerative processer og dyrke uden pestisider og kunstgødning. Vi vil passe på naturen og dyrelivet og forbedre levesteder for vilde planter og dyr på vores ejendom. Munkebjerggård vil være lokalt forankret og vi vil handle supplerende råvarer hos lokale og danske producenter i det omfang det er muligt. Vi vil i områdets skønne natur sætte rammen om unikke oplevelser med mad og ture på kysten, der har positiv indvirkning af krop og sjæl og give vores gæster smag for kysten og naturen i bred forstand.

Med værdier som bæredygtighed, kvalitet og sundhed samt omsorg for dyrene, naturen og mennesket, ønsker vi at tilbyde råvarer, mad og oplevelser til jer.

Mål for fremtiden

På gården har vi et refugie – lille Hideaway i den ene længe og en gæsteafdeling i stuehuset der kan fungere som en lille lejlighed.

Vores mål er at skabe rammer for ferier og weekendture, hvor man både kan slappe af og være aktiv i de smukke omgivelser.

Vi vil nogle gange om året arrangere oplevelser med mad af råvarer fra havet, haven og naturen. Måske krydret med musik, foredrag eller anden aktivitet.

Røgeri